Cabachon og Stein Endresen red sejren i hus igen.

D. 26. januar 2009
Opdateret d. 27. januar 2009

2. kvalifikation
Cabachon og Stein Endresen var tirsdag d. 27. januar til start i den 2. kvalifikation, som parret også vandt. Denne gang blev karakterne 9,5 i kapacitet, 9 i ridelighed og 8 i teknik, hvilket resulterede i en helhed på 8,8 p. Dermed er Stein og Cabachon klar til morgen dagens finale i 5 års springhestechampionat ved AEG.

1. kvalifikation
Mandag formiddag d. 26. januar kl. 11.00 startede kvalifikationsklassen til 5 års springhestechampionat. Her var Cabachon og Stein Endresen på startlisten.

Cabachon gik på banen klar til dagens opgave. Mange af hans konkurrenter kiggede en del på de store omgivelser, men ikke Cabachon – han havde fuld fokus. Hvilket belønnede sig i den sidste ende, da han kunne indtage en flot 1. plads med 8,7 i helhed. Cabachon opnåede 9 i teknik og kapacitet samt 8 i ridelighed.

Ifølge www.hestefrelst.no gik Cabachon med stor kapacitet og overblik og taklede omgivelser meget godt.